Vi har hjerte for dem
der er berørt af uønsket graviditet

Vi tilbyder rådgivning og støtte
til gravide og pårørende

Hjerte for Livs formål

En uplanlagt graviditet kan være svær at stå over for. Kvinder, der har været i situationen, efterlyser muligheden for at tale tanker, spørgsmål og valgmuligheder igennem med en professionel. Hjerte for Liv ønsker at give denne mulighed.

Samtidig ønsker vi at støtte og hjælpe dem, der ønsker at gennemføre graviditeten. Vores mål er, at ingen skal føle sig tvunget til at afbryde en graviditet pga. manglende støtte og hjælp. Det kan være en meget smertefuld beslutning for den enkelte at afbryde en graviditet.

Hjerte for Liv er altså dedikeret til at hjælpe der, hvor en graviditet er indtruffet uønsket. Vi ønsker også at være der for dem, der har fået en abort og efterfølgende har brug for støtte.